DAVID MICHELSEN |
|||
|
HOLMBLADET Her vil vi bygge og bo billigt Nyt køkken og bad, 100.000,- tak. Det lyder som en drøm, men en ny lov gør det muligt for blot 640 kroner mere i husleje. I Støberigården begynder man på individuelle boligforbedringer næste forår til glæde for de beboere, der længe har ønsket at sætte et personligt præg på boligen. Mange boligbyggerier er forstemmende ens. Boligerne er opført billigt og effektivt, men konsekvensen er blevet grå ghettoer og mindre trivsel. "Gennem Boligselskabernes Landsforening har vi i mange år kæmpet for at få fjernet standardiseringen af byggeriet med standardkøkkener, standardbadeværelser, standardgulve osv.", siger Michael Christensen. Støberigården "I den almennyttige sektor har vi længe ønsket, at man skulle kunne ændre på det selv - uden kæmpe økonomiske omvæltninger. Det er nu lykkedes, da Folketinget har godkendt den individuelle boligmodernisering her i sommers, siger Michael Christensen. Individuel luksus "Man må gerne skabe sin egen luksuslejlighed. Boligforeningen bestemmer ikke over indretning og mærker: det er lejerens bord, når blot beløbsrammerne overholdes", siger Michael Christensen. Man må dog ikke selv sætte sit nye Svane-køkken op eller selv begynde at inddække sin altan. "Man kan vælge sin foretrukne modernisering, men det skal være et professionelt firma, der udfører arbejdet. Vi må sikre, at tingene bliver gjort forsvarligt og reglerne overholdt, siger Michael Christensen. Lån i lejligheden "I virkeligheden er det faktisk ikke lejeren, der optager lånet, men lejligheden. Det er altså boligselskabet, der låner pengene, og lånet afbetales altså som et tillæg til huslejen", siger Michael Christensen. "Om man så kan få forhøjet boligstøtten på den baggrund, er ikke helt afklaret endnu", tilføjer han med et smil. Man skal altså ikke stå med hatten i hånden og banke på hos bank eller realkredit for at få realiseret sine boligdrømme. "Man behøver ikke at blive kreditvurderet for at få disse lån", siger Michael Christensen, "medmindre man da har et eller andet økonomisk udestående med sit boligselskab, fx i form af gæld. Det er en sag mellem lejer og og boligselskab". Flyttedag - farvel til standarderne "Nej, det er netop det nye. Udlejer kan ikke stille krav om, at det bliver ændret igen, for der er simpelthen ingen standarder længere. Folk i samme opgang vil få vidt forskellige huslejer og lejligheder. Boligselskaberne kan derfor ikke længere have en standardbrochure med priser og indretninger", siger Michael Christensen. I fremtiden bliver man nødt til at gå ind og se på hver enkelt lejlighed, før man ved, hvad man lejer sig ind i. Og da lånet i virkeligheden er en huslejeforhøjelse, betyder det også, at man kan flytte uden problemer. Den lejer, der overtager lejligheden, overtager også "lånet". Et attraktivt kvarter "De individuelle boligmoderniseringer vil medvirke yderligere til at gøre kvarteret til et attraktivt sted at være. Det skal jo ikke være en ghetto, men et sted med muligheder. Har man indflydelse på sin egen boligs indretning, har vi muligheden for at skabe et kvarter, hvor folk har lyst til at bo", siger Michael Christensen. I Støberigården har man derfor oplevet en stor forhåndsinteresse for de nye muligheder, som man kan benytte fra næste forår. Børneattester giver tryghed Fremover skal man have en ren børneattest, hvis man vil arbejde med børn. På Amager er der fuld forståelse for børneattesterne, der er en del af regeringens kamp imod pædofili. Sundby Boldklub bruger nu børneattesterne, før man bliver lukket ind i omklædningsrummet som træner, mens spejdergruppen Fribytterne altid har undersøgt straffeattesten, før man kan komme med ungerne på lejr. En børneattest er et stykke papir, der viser, at en person er egnet til at arbejde med børn. Siden 1. juli 2005 har alle, der arbejder med børn og unge under 15 år, skullet fremvise en børneattest. Det har Folketinget besluttet som led i kampen imod pædofili. En særlig form for straffeattest Det gælder naturligvis pædagoger i børneinstitutioner, men det gælder også for de mange foreninger, der benytter frivillig arbejdskraft. Det drejer sig fx om idrætsforeninger, spejderklubber, væresteder og mange andre. Børneattester i boldklubben "Børneattester er jo noget relativt nyt, og det giver os naturligvis noget ekstra arbejde. Men når det drejer sig om et så vigtigt område som børns trivsel, så tager vi gerne det besvær med. For sværere er det altså heller ikke. Derfor har der heller ikke været nogen problemer blandt vores trænere og holdledere på dette område. De har tværtimod givet deres fulde opbakning og forståelse", siger Bo Hindkjær Pedersen. Hos Sundby Boldklub findes der børn i alle aldersgrupper, men der er især mange under 15 år. Børnene starter, når de er helt små, typisk 3-4 år, og derefter er der hold for ethvert tænkeligt alderstrin lige fra fnuggier og mikroputter og op til seniorer. Samarbejde mellem trænere og forældre "Af samme grund er der næsten altid forældre tilstede på de mindre hold. Det giver en god tryghed blandt personale og forældre, og samtidig bliver der jo en god åbenhed og debat i klubben, der kommer os alle til gode", siger han. Det har spejderne altid gjort "I Det Danske Spejderkorps er det ikke nyt for os at indhente straffeattester. Det har vi altid gjort, og det administreres fra centralt hold", siger Iben Demant Bengtsson. Tillid og troværdighed Hun har selv været spejder siden 1980 og ved, at spejderarbejdet bygger på tillid. "Mange forældre deltager meget aktivt i spejderlivet og er med i bestyrelsen og på ture for hele gruppen. De har overhovedet ikke fundet anledning til at stille spørgsmålstegn ved spejderbevægelsens troværdighed", siger Iben Demant Bengtsson. Møde i Netvirket "Der har været meget diskussion om, om det har været den rigtige måde at gøre det på, for der er jo rigtigt mange frivillige, og det er et stort apparat at sætte igang, og man skal jo passe på, at man ikke får mistænkeliggjort alle", siger Astrid Munksgaard, koordinator i Netvirket. På mødet vil man kunne få oplysninger om det ansvar, man har, og om hvordan man håndterer det. Men selvom børneattesterne betyder mere administration og måske kan være en barriere for nogle frivillige, er børneattesterne et vigtigt signal at sende: "Der er jo ikke nogen, der kan komme efter motivet: at pædofili selvfølgelig er noget, man skal undgå", siger Astrid Munksgaard. Flere cykelstativer, tak De cykler, der skaber kaos ved metroen, er passagerernes. Derfor er løsningen ikke at få politiet til at fjerne dem. Problemet må derimod lses ved at forbedre parkeringsforholdene. Der er cykelkaos i hele København. Det siger Flemming Hartmuth fra Plankontoret i Vej & Park, der er ansvarlig for, at byens pladser og veje er fremkommelige, og for at der er mulighed for cykelparkering. Imidlertid er forpladserne ved metrostationerne næsten ikke til at kæmpe sig igennem for cykler. Det gælder også på Amagerbro og Lergravsparken stationer. Men Flemming Hartmuth forsikrer, at Vej & Park vil gøre noget for at løse problemet. For cyklerne vil være i fokus i år 2006 i Københavns Kommune, og Vej & Park ønsker cykelforhold i byen, der skaber tilfredshed blandt borgerne. Flertal utilfreds med cykelparkering Vesterbro har været forsøgskanin, fortæller Flemming Hartmuth. Derfor er der blevet sat 300 nye cykelstativer op, og man har brugt den såkaldte cykelgrib, der er et mærkat, der sættes på cyklerne. Hvis cyklen stadig står med cykelgribben på efter en måned, bliver den fjernet med politiets billigelse. Dette forsøg skal nu analyseres nærmere, forklarer Flemming Hartmuth. Brugernes cykler Der er derfor noget, der tyder på, at der ganske enkelt er for mange cykler til for få stativer, hvilket formentlig er grunden til den store utilfredshed. Ansvaret er Vej & Parks, erkender Flemming Hartmuth. Vej & Park har sat 85 nye stativer op på forpladsen ved metrostationen på Christianshavn, men man kan ikke umiddelbart love, at det vil blive fulgt op på de øvrige metrostationer, selvom behovet er åbenlyst er stort. For det er et spørgsmål om ressourcer, fortæller Flemming Hartmuth. Der er ikke afsat penge på budgettet til at have faste folk på opgaven. Politikerne skal først bevilge flere penge. Effektive løsninger "Vi forsøger altså at gøre noget effektivt for ikke at drukne i ulovligt parkerede cykler", siger Flemming Brank, formand for Miljø- og Teknikudvalget på Frederiksberg. Flemming Hartmuth erkender da også, at det ikke er svært at se, at der er et problem, der er til gene for beboere, cyklister, fodgængere og metropassagerer. Men hvad nu hvis redningsmandskabet skal frem i tilfælde af ulykker? "Så må brandbilerne bare køre over cyklerne", forklarer han. Der er planer for tilgængeligheden på torve og pladser i byen, og derfor kan man ikke bare etablere et stort antal cykelstativer eller -skure. "Der er jo også æstetikken at tænke på", siger Flemming Hartmuth. Cykelkældre - en del af løsningen Men der er ikke mange, der benytter dem. Man har flere gange uddelt flyers og gjort opmærksom på cykelkældrenes eksistens, men kældrene står stadig halvtomme hen. På Amagerbro station er der ca. 120 pladser. "Cykelkældrene er dimensionerede, så de imødekommer behovet, men problemet er, at det også er Amagercentrets kunder, der sætter cykler på torvet", siger Jonas Vadstrup Thomsen. Metroens cykelkælder kan derfor kun være en del af løsningen. Cykelparkeringsnorm Hvor det i dag er gængs praksis at udarbejde planer for bilparkeringen, findes der ikke noget tilsvarende for cykler. "I dag fremstår mange nybyggerier med forbløffende dårlige faciliteter til cykelparkering i form af for få og dårlige stativer, der ofte ydermere er gemt væk i en fjern krog uden brugbar skiltning", skriver forbundet på sin hjemmeside. En sådan plan er ikke utopi - i Malmø er det virkelighed. Her har kommunen bestemt, at stationer og indkøbscentre skal have cykelparkering ved indgangen. "Cykelparkeringen bør udformes, så der er et tilstrækkeligt antal pladser, der giver et indbydende indtryk", hedder det. Hvis man kan i Malmø, burde man da også kunne i København. Gavlmaleri på Amagerbro Torv indviet Amagerbro er blevet et stort kunstværk rigere - til glæde og gavn for beboerne i kvarteret og forbipasserende på vej ned i metroen. Der har været fernisering på John Kørners store gavlmaleri af den moderne Amagerkvinde. John Kørner har haft et noget utraditionelt lærred til sit nye billede. For billedet er malet på en mur, der kan ses på hjørnet af Nordlandsgade og Blekingegade. Billedet forestiller en kvinde, og hun stod og så ned på den lille frysende forsamling, der var forsamlet på gaden denne aften i november. Men ferniseringer hører sig nu en gang til, når ny kunst ser dagens lys. Et portræt af den moderne kvinde Men der er også en livskraftig og glad del, for billedet lyser særdeles stærkt op i gadebilledet med den stærke, glade, gule farve, som nærmest ikke kan blive mere gul, som John Kørner udtrykte det. ”Den moderne kvinde er altså splittet mellem familieliv og karriere, og sådanne problemer sætter gang i den kreative proces for mig”, sagde John Kørner. Billedkunstudvalget Billedkunstudvalget var hurtigt enige om, at opgaven skulle løses af John Kørner. Han er født i 1967 og blev færdiguddannet på Det Kongelige Kunstakademi i 1998. Han har siden udstillet så forskellige steder som på Superdanish i Toronto og på Stadtgallerie i Kiel. Og nu er han altså aktuel på Amagerbro Torv. Drengedrøm ”Det er faktisk en drengedrøm, der går i opfyldelse for mig med dette gavlmaleri”, sagde han og henviste til gamle mestre som Heerup, der også malede i stærke og livskraftige farver. Tak Hun mente, at værket som god kunst nok skulle få både tilhængere og modstandere, og sammenlignede værket med et ægteskab. De holder jo i ca. 10 år, som hun sagde, og sådan vil det også være med det nye gavlmaleri. Så hvis man ikke bryder sig om værket, kan man trøste sig med, at det ikke skal pryde Amagerbro Torv i en evighed. Historien om en avis - og et kvarter Holmbladet har jubilæum, men hvor kommer det egentlig fra? Holmbladet blev til som en del af Kvarterløftet, et stort byfornyelsesprojekt startet sidst i 90'erne. Indtryk fra en weekends læsning - af 49 aviser. "Holmbladet vil gerne holde læserne velorienterede om kvarteret. Ved at præsentere spændende mennesker, visioner og debat". Således skrev redaktøren i nr. 1. Og en avis om kvarteret og dets mennesker er det blevet. En af tophistorierne i det første blad var Erik Clausens filmprojekt i Holmbladsgade. Han havde udset sig kvarteret, fortalte han, pga. dets folkelighed og menneskelighed. Det første nummer fortalte også historien om rapperen Theis og hans opvækst i det Holmbladsgadekvarter, der var engang, for ikke så længe siden. I Holmbladets spalter har der været smøg-kvittere, kulturformidlere og pølsemænd. Der er blevet skrevet om tatovører, folk på slankekur, arbejdsløse og tilflyttende jyder i skøn forening. Alle har de haft en historie at fortælle og en vinkel på det kvarter, der er deres. Bladets første journalist, Hanne Selnæs har talt med folket - eksperter har der været få af i Holmbladet. Det har været borgernes stemmer, der har præget avisen: allerede i nr. 6 blev Vox Pop som udtryk for den demokratiske tankegang og den borgerinddragelse, Kvarterløftet baserer sig på, introduceret. Holmbladet kender sit kvarter, fornemmer man. Avisen finder både tid til at besøge 10 frisørsaloner og til at prøvespise sig igennem mindst lige så mange pizzabarer. Ikke overraskende er det nydanskerne, der serverer italiensk madkultur i kvarteret, og integrationen er også et tema, Holmbladet tager op. Som by- og boligminister Jytte Andersen skriver i nr. 5: "Under mine besøg i kvarteret har jeg kunnet se, at der er plads til både de store og de små, de lige og de skæve, de nye og de gamle danskere". Mangfoldigheden præger kvarteret, og det chikke lever side om side med det traditionelle, således også i Holmbladet: her er der både plads til annoncer for O-N-L-Y og Ingolfs kaffebar. Ikke mindst børnene er repræsenteret i Holmbladet. I nr. 8 lyser en række farverige børnetegninger op - de første numre var prægede af mange fotos i sort-hvid. I et nummer skriver Jan Kyrsting et kapitel af ungdommens historie, i et andet beretter avisen om Denise Stockman, en 14-årig danseinstruktør fra Hannovergade fritidsklub. Og så er der et af kvarterets lidt ældre "børn", der hedder Per Henriksen og er skibsreder. Han er oprindelig fra Prags Boulevard og giver et interview i anledning af sin 80-års dag. Holdninger og handlekraft Folk er forskellige, men alle brænder for kvarteret. I en Vox Pop i bladet mener en, at det bedste for kvarteret ville være at få fjernet hundelortene, en anden ville ønske sig flere klassiske koncerter. Holmbladet stimulerer debatten i kvarteret. Nr. 27 bragte en historie om ensomme studerende på øresundskollegiet. Noget blev sat i gang, for Maria Bierbaum reagerede i næste nummer med et korrektiv til avisens sociale portræt af nutidens unge. Senere kunne Holmbladet berette om nye tider for både kroen og kirken: mens Freddy fik sin sidste fadøl i Sommerlyst, talte provst Olsen for missioneren blandt muslimer, hvad der bestemt ikke gik upåagtet hen. For i næste nummer var provsten på tilbagetog, og muslimerne måtte ud og agitere for gensidig respekt. Holmbladet er rammen om integration i praksis, for i selvsamme nummer diskuteres mandefri svømning for etniske kvinder. Holmbladet er dog ikke kun historien om menneskene og deres kvarter. Det er også historien Kvarterløftet, som Holmbladsgadekvarteret var en af de første deltagere i. Et af Kvarterløftets særkender var det demokratiske. I maj 1999 kunne man læse i Holmbladet, at forslagene om Jemtelandsgade plads og Bremensgade plads var sendt til høring efter forskellige projektgruppers arbejde med dem. Den brede offentlighed fik nu også muligheden for at komme med gode råd, indsigelser og bemærkninger, inden forslagene skulle godkendes endeligt i kommunen. Det fortæller en del om bredden i Kvarterløftet, at man kunne indsende svar i form af tegninger i forbindelse med borgerhøringen på Prags Boulevard. Noget består, noget andet forgår, når man byfornyer. Det var klart fra starten. Allerede i andet nummer blev linjerne trukket op, da Henrik Jeppesen argumenterede for at bevare og renovere med respekt for stedets sjæl, mens Jan Kaadekilde Hansen havde beregnet, at ombygning ville være 17.500 kroner dyrere pr. m2 end nedrivning. Byfornyelsen har været et tilbagevendende tema i alle Holmbladets nu 50 numre. Da der blev åbnet for den første ansøgningsrunde, var der søgt om 400 mio. kroner i støtte - med 70 mio. til rådighed. Der var lejligheder uden bad, nogle havde sågar toilet på trappen, andre manglede fjernvarme. I 1999. Et andet tema, der er tæt forbundet med livet i den fornyede bydel, er trafikken, en af lokaljournalistikkens klassikere. Holmbladet følger metrobyggeriet, gennem såvel byggerod som begejstring. Avisen dækker miljøtrafikugen i østrigsgade og diskuterer parkering og pendlercykler. Og allerede i nr. 14 tales der om cykelkaos. Der er således noget bekræftende ved at læse Holmbladet. Nogle historier om byfornyelse er mere sejlivede end andre. I nr. 9 berettes der om ejendommene, der ikke kan få byfornyelse, fordi de er naboer til malervarefabrikken Sadolin. Og nedenunder artiklen er der i øvrigt en reklame for maling - fra Flügger Farver, såmænd. Sadolin er genstand for mange artikler i Holmbladet, hvad enten det handler om planer for boliger og erhverv på grunden eller en koncert med Danser med drenge på parkeringspladsen. En anden rød byfornyelses-tråd udgøres af Sommerlyst. Sommerlyst optager sindene. I nr. 16 lever Sommerlyst stadig - "Stedet hvor man mødes", som det hedder i en annonce, men allerede i næste nummer er den dystre overskrift fremme: "Skæbnedag for Sommerlyst". I øvrigt det jo ikke kun Holmbladsgade, der har øl og industri - i nr. 20 var en busfuld kvarterløftere på studietur i Skotland. Her fik de lejlighed til at inspicere Glasgows svar på Sadolin og Sommerlyst og iagttage ligheder og forskelle. Interessant er det i hvert fald at følge disse to institutioner i kvarteret. Begge har de været der i generationer. Holmbladet dækker deres skæbnestund. De optræder i øvrigt begge så sent som i nr. 47 - i artikler, der tager afsked med den fortid, de nu tilhører. Nye pejlemærker må udpeges for fremtiden. Fortid, nutid, fremtid Men det er ikke kun den forhåndenværende dagligdag med byfornyelse, der betyder noget. Kvarterets fortid er også vigtigt for Holmbladet og dets læsere - og det afspejles med den faste rubrik: "Dengang... i Holmbladsgade", skrevet af blandt andre lokalhistorikeren Bent Bjørnskov. Her kan man læse om løst og fast fra arkiverne, fx om den lunkne modtagelse af Nathanaels kirke i 1899 eller om en løbsk sporvogn, der endte i en osteforretning i 1937. For Holmbladets eget vedkommende trængte fremtiden sig dog særligt meget på i nr. 42. For da var det farvel og tak til Kvarterløftet. Nummerets Vox Pop havde masser af lovord til bladet, og Selnæs gjorde status. Fem gode år var gået, men økonomien var nu blevet usikker. Det blev den ved med at være et stykke tid, for de følgende to år bragte kun 8 numre af Holmbladet, og 2004 gav underskud i kassen. Noget måtte gøres, hvis Holmbladet fortsat skulle være en del af kvarteret - den initiativkraft, der har kendetegnet Kvarterløftet, har nu manifesteret sig. For med nytænkning og frivillig arbejdskraft vil Ole Pedersen og Poul Nielsen have Holmbladet på banen igen. Der er stadig mange uskrevne historier om kvarteret, som Selnæs sagde i sin status. Arbejdet med at løfte kvarteret fortsætter, også efter Kvarterløftet. Mureren i kvarterets palæ Det er ikke kun i Nordhavnen, at der er fine gamle pakhuse og lagerbygninger. Holmbladsgadekvarteret har også et historisk pakhus, som Jan Elving fra Øens Murerfirma har kastet sin kærlighed på og ønsket at føre tilbage til fordums storhed. Den gør ikke så meget væsen af sig, som den ligger derude på Lindgreens Allé. Men det er der en af Holmbladsgadekvarterets arkitektoniske perler ligger. For på Lindgreens Allé opførte Gyldendal allerede i 1903 et fornemt pakhus. Det er tegnet af Ludvig Andersen, der bl.a. har stået bag Det Ny Teater og Det Kongelige Teaters ombygning. Pakhuset er opført i en palæagtig stil og har kobbergrønt spir og kviste. Det har valmtag: det vil sige, at der er skråtliggende tag i stedet for opretstående gavle. Og en majestætisk dobbeltport fører ind i huset, der har tre etager på hver ca. 1.000 kvadratmeter. En tilbygning blev opført i 1963. Forladt og genopdaget "Vi vil føre ejendommen tilbage til dens oprindelige stand med naturskiffer på taget i stedet for det tagpap, der var lagt på. Etagerne bliver indrettet som åbne, sammenhængende arbejdsområder, og med sine 38 kviste og spiret kommer bygningen til at udgøre et markant element i området", siger Jan Elving. Mens vi går rundt på de støvede etager, er nogle murersvende i gang med at banke skillevægge ned. De hilser på mester, der begejstret fortæller om de nye muligheder i de historiske omgivelser. Renovering "Vi beskæftiger os primært med renoveringsopgaver. Vi har for eksempel haft en enterprise på Kancellibygningen og andre store offentlige bygninger - det er jo det vi brænder for. Det er vores hjerteblod", siger Elving. Har man speciale i renovering, flytter man vel ind i en nyrenoveret bygning. "Istandsættelse af facader på gamle bygninger kræver god gefühl, for på den ene side forsøger man jo at komme så tæt på det oprindelige som muligt, men på den anden side er det også vigtigt, at man benytter sig af skånsomme metoder, så bygningen ikke tager skade", fortæller Elving. Amager! Her i kvarteret har han bl.a. renoveret belysningsbutikken On the Spot og stået for istandsættelsen af facaden på ejendommen på hjørnet af Amagerbrogade og Holmbladsgade. Kvarteret er ved at blive et attraktivt sted at bo, siger han og henviser til metro, strandpark og byfornyelse. Men kvarteret har også en fortid, og den er Elving gennem sit arbejde dagligt i kontakt med: bygningerne i gadebilledet gemmer på mange gode historier og detaljer om livet i kvarteret. Også på den baggrund spår han kvarteret en lys fremtid. |
|||